Vurdering af psykisk arbejdsmiljø: start med standardundersøgelsen

Vurderingen af den psykiske belastning er ikke frivillig, men en pligt — og indgangen er en anonym undersøgelse med 24 spørgsmål, der er besvaret på ti minutter.

Hvorfor skal vurderingen findes?

Siden 2013 nævner § 5 i den tyske arbejdsmiljølov (ArbSchG) udtrykkeligt psykisk belastning i arbejdet som genstand for arbejdspladsvurderingen. Det gør den til en arbejdsgiverpligt og ikke et tilbud oveni sundhedsledelsen — uanset virksomhedens størrelse og branche. Har man aldrig gennemført den, er der et hul i arbejdsmiljøarbejdet, som ethvert tilsyn kan finde. Guiden Risikovurdering af psykisk belastning samler pligten, metoderne og forenklingerne for mindre virksomheder.

Hvad spørger standardundersøgelsen om?

Undersøgelsen følger områderne i den tyske GDA-vejledning: arbejdsindhold og arbejdsopgave, arbejdsorganisering, sociale relationer og arbejdsmiljø. Hvert spørgsmål besvares på to akser — hvor meget passer det, og hvor meget belaster det mig. Netop den dobbelthed adskiller en arbejdspladsvurdering fra en trivselsmåling: ikke enhver belastning er en risiko, det afgørende er den belastning, der følger af den.

Hvorfor er anonymitet ikke en indstilling, men en forudsætning?

Undersøgelsen er altid anonym — svarene kan ikke henføres til enkeltpersoner, og resultatet vises kun som gruppebillede. Det er ikke en bekvemmelighed, men betingelsen for ærlige svar og for at indsamlingen er lovlig.

Hvordan kommer I konkret i gang?

Opret undersøgelsen, tilpas om nødvendigt spørgsmålene til denne gennemførelse (skjul enkelte spørgsmål, omformulér dem til jeres virksomhed), invitér deltagerne og læs resultaterne som gruppeevaluering. De områder, der skiller sig ud, er der, hvor indsatserne begynder — og vurderingen er dokumenteret. Har I brug for mere dybde, tager I COPSOQ i stedet for standardundersøgelsen. Hvornår vurderingen skal gentages, forklarer guiden Gentagelse af den psykiske risikovurdering.