Baseret på COPSOQ: den grundige undersøgelse af psykisk belastning

Når vurderingen af den psykiske belastning skal kunne holde — over for samarbejdsudvalget, tilsynet eller jeres egen ledelse — er spørgeskemaet baseret på COPSOQ det grundigere instrument: 59 spørgsmål, evalueret i skalaer.

Hvad adskiller det fra en hjemmelavet undersøgelse?

Spørgeskemaet er baseret på Copenhagen Psychosocial Questionnaire, et veletableret instrument til psykosociale faktorer på arbejdspladsen. Spørgsmålene er ikke frit formulerede, men samlet i skalaer — krav, indflydelse og udviklingsmuligheder, sociale relationer og ledelse, belastningsfølger. Et selvbygget spørgeskema giver holdninger; et spørgeskema med faste skalaer giver værdier, der kan placeres og sammenlignes over tid.

Hvornår er COPSOQ det rigtige valg?

Det giver mening, når I sætter vurderingen grundigt op første gang, når der ligger en konkret konflikt eller et påfaldende område bag, eller når resultaterne skal bære en investeringsbeslutning. Til en hurtig start eller en årlig gentagelse er den kortere standardundersøgelse ofte det realistiske valg — deltagelsen er ganske enkelt højere ved 24 spørgsmål. Et godt supplement er Vurdering af psykisk arbejdsmiljø: start med standardundersøgelsen.

Hvordan håndteres anonymitet og evaluering?

Også COPSOQ er altid anonym: enkeltsvar kan ikke henføres, og evalueringen vises som gruppebillede på tværs af skalaerne. Påfaldende skalaer er udgangspunktet for indsatser — og grunden til, at undersøgelsen gentages efter gennemførelsen: først anden runde viser, om noget har flyttet sig.

Hvordan kommer I konkret i gang?

Opret undersøgelsen, tilpas spørgsmålene til denne gennemførelse efter behov, invitér anonymt, læs resultaterne som skalabillede, udled indsatser og dokumentér dem. AI-interviewtilstanden er bevidst spærret for disse spørgeskemaer — en vurdering efter § 5 ArbSchG (tysk ret) indsamles i et formular, ikke i en chat. Hvornår vurderingen skal gentages, forklarer guiden Gentagelse af den psykiske risikovurdering.